Business i Frederikssund: Juni 2026: rammeaftale, byggesager og netværk som erhvervstemaer

I juni 2026 var erhvervsudviklingen i Frederikssund Kommune præget af nye samarbejdsaftaler, politiske drøftelser om rammevilkår og konkrete tilbud til de lokale virksomheder. Måneden bød både på strategiske beslutninger om erhvervssamarbejdet frem mod 2030 og på praktiske initiativer, hvor virksomheder kunne arbejde med vækst, grøn omstilling og håndtering af barrierer som byggesager. Samlet set var juni 2026 en måned, hvor relationen mellem kommunen og erhvervslivet blev sat tydeligt på dagsordenen.

Kort overblik

I juni 2026 indgik Frederikssund Kommune og foreningen Frederikssund Erhverv en ny rammeaftale for perioden 2026-2030, som satte en strategisk retning for samarbejdet med det lokale erhvervsliv.[2][9] Aftalen beskrev, hvordan kommunen og erhvervsforeningen skulle arbejde sammen om blandt andet erhvervsservice, netværk og lokale udviklingsprojekter, og gav virksomhederne et mere samlet billede af, hvilke indsatser de kunne forvente i de kommende år.[2]

Parallelt med rammeaftalen gennemførte Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv et konkret arrangement om forretningsudvikling, hvor virksomheder fik nye værktøjer til at arbejde med krav, teknologiske muligheder og grøn omstilling.[5][8] Her blev der sat fokus på, hvordan lokale virksomheder kunne omsætte nye reguleringer og markedstendenser til forretningsværdi, og på de barrierer, som særligt mindre virksomheder stod over for i forbindelse med vækstprojekter, herunder byggesager og interne ressourcer.[5]

På det politiske niveau behandlede Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge i Frederikssund Kommune blandt andet en orientering om indsatserne fra foreningen Byliv, der arbejdede for at skabe mere aktivitet i bymidten med støtte fra Frederikssund Erhverv.[4] Udvalgets drøftelser viste, at erhvervspolitikken ikke kun handlede om traditionelle virksomheder, men også om byliv, detailhandel og attraktivitet for borgere og besøgende. Sammen med de øvrige initiativer tegnede juni 2026 dermed et billede af en kommune, der forsøgte at kombinere erhvervsstrategi, byudvikling og netværksarbejde.

Baggrunden for flere af initiativerne var, at Frederikssund Kommune i landsdækkende målinger tidligere havde ligget lavt på virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice og sagsbehandling, blandt andet i forhold til byggesager.[1] Den nye rammeaftale og de målrettede arrangementer blev derfor præsenteret som redskaber til at styrke dialogen med erhvervslivet og adressere konkrete udfordringer, som havde betydning for både investeringer og arbejdspladser i kommunen.[2][5]

Ny rammeaftale mellem Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv

I juni 2026 offentliggjorde Frederikssund Kommune, at kommunen og Frederikssund Erhverv havde indgået en ny rammeaftale, der gjaldt fra 2026 til og med 2030.[2] Aftalen blev beskrevet som et styringsværktøj, der gav et samlet overblik over den lokale erhvervsindsats og de roller, som kommunen og erhvervsforeningen skulle spille i forhold til virksomhederne.[2][9] Med aftalen blev det tydeligere, hvilke opgaver Frederikssund Erhverv skulle løse som erhvervslivets talerør, og hvor kommunen selv skulle levere myndighedsbetjening, planlægning og strategisk udvikling.

Frederikssund Erhverv fungerede i forvejen som bindeled mellem virksomhederne og de politiske beslutningstagere, både kommunalt og regionalt, og rammeaftalen bekræftede denne rolle.[3][9] For de lokale virksomheder betød det, at dialogen med Frederikssund Kommune i højere grad blev kanaliseret gennem en veldefineret struktur, hvor erhvervsforeningen kunne samle input om rammevilkår, vækstbehov og praktiske udfordringer på tværs af brancher. Det gav især mindre virksomheder mulighed for at blive hørt i spørgsmål, hvor de ellers havde begrænset kapacitet til selv at deltage i kommunale processer.

Indholdet i rammeaftalen omfattede blandt andet samarbejde om erhvervsnetværk, vejledning til iværksættere og medvirken i projekter, der skulle fremme bæredygtig udvikling i Fjordlandet-området.[2][9] For virksomhederne betød det, at flere aktiviteter – fra netværksmøder til kompetenceforløb – blev lagt ind i en flerårig plan, som skabte større forudsigelighed. Det havde betydning for både planlægning af deltagelse og for vurderingen af, om kommunen prioriterede erhvervslivet langsigtet.

Rammeaftalen blev også sat ind i en kontekst, hvor Frederikssund Kommune tidligere havde fået kritik i nationale erhvervsanalyser for lange sagsbehandlingstider og lav tilfredshed blandt virksomhederne.[1] Ved at fremhæve aftalen som en langsigtet ramme for samarbejde og dialog signalerede kommunen, at den ønskede at forbedre relationen til erhvervslivet og skabe tydeligere kontaktpunkter. For en del virksomheder blev aftalen derfor vurderet som et vigtigt første skridt, men med en forventning om, at den skulle omsættes til konkret forbedring af service og sagsgange, særligt på byggesagsområdet.

Værktøjer til vækst og grøn omstilling for lokale virksomheder

Midt i juni 2026 gennemførte Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv et virksomhedsrettet arrangement under overskriften “Få nye værktøjer til at styrke din virksomheds fremtid”.[5][8] Her blev lokale virksomheder inviteret til at arbejde med, hvordan nye krav, teknologiske muligheder og den grønne omstilling kunne omsættes til konkret forretningsværdi. Fokus var rettet mod både ledelse og drift, og oplægsholderne arbejdede med cases, hvor deltagende virksomheder kunne relatere indholdet til egen hverdag.

Arrangementet tog udgangspunkt i, at virksomhederne stod over for en kombination af regulering, klimamål og digitalisering, som krævede nye kompetencer og prioriteringer.[5] For mange mindre virksomheder i Frederikssund Kommune var det en udfordring at finde tid og ressourcer til strategisk udvikling, og initiativet gav dem en mulighed for at få struktureret viden samlet på én dag. Den praktiske tilgang, hvor der blev arbejdet med konkrete værktøjer og modeller, var tænkt som en hjælp til at gøre grøn omstilling og teknologiske investeringer mere håndtérbare.

I oplæg og drøftelser blev der også sat fokus på barrierer, som virksomheder mødte i forbindelse med vækst- og udviklingsprojekter, herunder byggesager og interne organiseringer.[5] Erfaringer fra virksomheder i Frederikssund Kommune havde tidligere peget på, at netop byggesager kunne være en flaskehals, når der skulle etableres nye faciliteter eller udvides produktion.[1][5] Ved at adressere disse spørgsmål i et fælles forum skabte arrangementet en ramme, hvor virksomheder kunne dele erfaringer og samtidig få input til at håndtere både kommunale processer og interne beslutningsgange.

Frederikssund Kommune og Frederikssund Erhverv formidlede arrangementet både via kommunens nyhedsside og gennem sociale medier, blandt andet LinkedIn, hvor der blev lagt vægt på, at indsatsen var en del af et bredere fokus på fremtidssikring af lokale virksomheder.[5][8] For virksomhederne betød det, at tilbuddet blev synligt på tværs af netværk, og at deltagelse blev koblet til den langsigtede rammeaftale for erhvervssamarbejdet. Det styrkede sammenhængen mellem strategiske målsætninger og konkrete udviklingsforløb, som kunne få direkte betydning for den daglige drift.

Netværksarbejde og samarbejde i Fjordlandet

Ud over de kommunale og strategiske initiativer var netværksarbejde en central del af erhvervsindsatsen i juni 2026. Frederikssund Erhverv drev netværket Erhvervsnetværk Fjordlandet, som samlede områdets mindre virksomheder op til ti gange om året.[6][9] I juni blev et af årets netværksmøder gennemført med fokus på tværgående erfaringsudveksling og samspil mellem virksomheder fra forskellige brancher. Netværket dækkede både virksomheder i Frederikssund Kommune og de omkringliggende fjordkommuner.

Formålet med Erhvervsnetværk Fjordlandet var at skabe relationer, der kunne føre til konkrete samarbejder, nye kunder og fælles projekter.[6] For mange mindre virksomheder var det en mulighed for at få adgang til viden og kontakter, som de ellers ikke havde ressourcer til at opsøge. I juni-mødet arbejdede deltagerne blandt andet med, hvordan lokale leverandørkæder kunne styrkes, og hvordan virksomheder kunne bruge netværket til at finde partnere til udviklingsprojekter og fælles markedsføring.

Netværket blev faciliteret af Frederikssund Erhverv, som i rammeaftalen med Frederikssund Kommune var udpeget til at understøtte bæredygtig vækst og lokal udvikling.[2][9] Den organisatoriske forankring betød, at netværksaktiviteterne var knyttet til de politiske målsætninger om erhvervsudvikling i Fjordlandet-området. Det gav virksomhederne en klar forventning om, at erfaringerne fra møderne kunne indgå i kommunens løbende drøftelser om erhvervsvilkår, blandt andet via dialogen mellem erhvervsforeningen og de politiske udvalg.

Møderne i Erhvervsnetværk Fjordlandet var typisk bygget op omkring oplæg, workshops og uformel netværkstid.[6] I juni 2026 fortsatte denne form, og der blev lagt vægt på, at netværkets ambitiøse mål var at føre til konkrete resultater, ikke blot til generelle drøftelser.[6][9] For virksomhederne i Frederikssund Kommune indebar det, at netværket fungerede som et supplement til kommunens egne erhvervsinitiativer, hvor fokus var på handling og samarbejder, snarere end alene på information.

Bymidte, byliv og erhvervspolitik i udvalgsarbejdet

Den 9. juni 2026 holdt Udvalget for Beskæftigelse, Erhverv og Unge møde i Frederikssund Kommune, hvor udvalget blandt andet blev orienteret om indsatserne fra foreningen Byliv.[4] Disse indsatser havde til formål at skabe mere liv i bymidten, og Frederikssund Erhverv fungerede som facilitator. Bylivsarbejdet blev præsenteret som en del af en bredere indsats for at styrke handelslivet, gøre bymidten mere attraktiv og skabe bedre rammer for både detailhandel og mindre servicevirksomheder.

Udvalgsdrøftelserne pegede på, at erhvervspolitik i Frederikssund Kommune ikke kun handlede om klassiske industrivirksomheder og kontorarbejdspladser, men også om det samlede miljø i bymidten.[4] For detailbutikker, caféer og mindre erhvervsdrivende var det afgørende, at bymidten fremstod levende og indbydende. Indsatserne fra Byliv og Frederikssund Erhverv omfattede blandt andet events, midlertidige aktiviteter og støtte til initiativer, som kunne trække flere borgere og besøgende til centrum.

For virksomhederne i bymidten havde disse tiltag direkte betydning for omsætning og kundestrømme. Når der blev skabt mere liv gennem eksempelvis markeder, kulturelle aktiviteter eller fælles kampagner, havde det potentiale til at styrke lokale forretninger og gøre det lettere at tiltrække nye koncepter til tomme lokaler.[4][9] Udvalgets løbende orientering om arbejdet betød, at der var politisk opmærksomhed på, hvordan bymidteindsatsen påvirkede erhvervslivet, og hvilke erfaringer der kunne bruges i fremtidige beslutninger om udvikling af centrale byområder.

Frederikssund Kommunes fokus på bylivet hang samtidig sammen med ønsket om at gøre kommunen mere attraktiv for nye virksomheder og iværksættere, som ofte lægger vægt på miljøet omkring deres lokation.[4][9] Et velfungerende bymiljø kunne være en faktor i valg af placering, både for mindre kontorbaserede virksomheder og for aktører inden for oplevelses- og serviceerhverv. Derfor blev Byliv-indsatsen i juni 2026 ikke kun omtalt som en kultur- eller handelsaktivitet, men som et element i den samlede erhvervspolitiske værktøjskasse.

Virksomhedernes tilfredshed og betydningen af byggesager

En vigtig baggrund for juni måneds erhvervsinitiativer var virksomhedernes generelle tilfredshed med Frederikssund Kommune. I den landsdækkende erhvervsmåling, som Dansk Industri offentliggjorde i 2025, lå kommunen som nummer 87 ud af 91 kommuner, hvilket var en markant tilbagegang fra placeringen som nummer 69 året før.[1] Særligt sagsbehandlingstiderne for byggesager blev fremhævet som et problem, der havde negativ betydning for erhvervslivet og for kommunens evne til at understøtte investeringer i nye faciliteter.

De lange byggesagsforløb påvirkede både etablerede virksomheder, der ønskede at udvide, og nye aktører, der overvejede at placere sig i Frederikssund Kommune.[1] Når sagsbehandlingen trak ud, kunne projekter blive forsinket, og omkostningerne stige, hvilket gjorde det vanskeligere at gennemføre vækstplaner. Det var derfor centralt, at kommunen i juni 2026 adresserede byggesager som en del af erhvervsindsatsen, blandt andet i arrangementet om værktøjer til vækst og fremtidssikring, hvor barrierer som byggesager blev behandlet eksplicit.[5]

I dialogen med erhvervslivet blev sagsbehandlingstiderne koblet til behovet for bedre kommunikation, mere forudsigelige processer og tydeligere vejledning til virksomhederne.[1][5] For mange lokale aktører var det ikke alene tiden, men også uklarhed om krav og dokumentation, der skabte frustration. Derfor blev der lagt vægt på, at Frederikssund Kommune skulle arbejde mere struktureret med at informere om byggesagsforløb og give virksomhederne realistiske tidsestimater, så de bedre kunne planlægge projekter og finansiering.

I denne kontekst fik den nye rammeaftale med Frederikssund Erhverv yderligere betydning, fordi den gav erhvervsforeningen en tydelig rolle som talerør for virksomhedernes oplevelser og behov.[2][3] Sammenhængen mellem aftalen, erhvervsarrangementerne og udvalgsarbejdet betød, at problemer som byggesager kunne bringes op på flere niveauer – både politisk og administrativt – og dermed blive en integreret del af den løbende dialog om forbedring af erhvervsservice.

Forhold	Betydning for virksomheder i Frederikssund Kommune
Placering 87/91 i DI’s erhvervsmåling 2025	Signal om lav tilfredshed og udfordringer med kommunal erhvervsservice, som påvirkede viljen til at investere og udvide.[1]
Lange sagsbehandlingstider på byggesager	Forsinkede byggeprojekter, øgede omkostninger og større usikkerhed for etablerede og nye virksomheder.[1]
Rammeaftale med Frederikssund Erhverv 2026-2030	Styrket dialog og mere systematisk erhvervsindsats med fokus på netværk, rådgivning og lokal udvikling.[2][9]

Virksomhederne oplevede byggesager som en central barriere for vækstprojekter.[1][5]
Frederikssund Erhverv havde en tydelig rolle som talerør og netværksfacilitator for erhvervslivet.[3][9]
Juni 2026 markerede en overgang til en mere langsigtet erhvervsstrategi via rammeaftalen 2026-2030.[2]
Bylivsindsatserne i bymidten blev koblet direkte til erhvervspolitiske mål om at styrke handels- og serviceerhverv.[4]