Business i Frederikssund: Jobvækst, planlagte erhvervssatsninger og lokal udvikling i maj 2026

AfNyheder om business

I maj 2026 var udviklingen i erhvervslivet i Frederikssund Kommune præget af både fortsat jobvækst, nye politiske prioriteringer og en tydelig interesse for by- og erhvervsudvikling. Kommunale udvalg arbejdede videre med rammerne for arbejdsmarked, virksomheder og lokalplaner, mens lokale aktører forberedte nye initiativer, der skulle samle erhvervsliv, politikere og organisationer om den fremtidige retning for kommunen.

Kort overblik

I løbet af maj 2026 stod det klart, at Frederikssund Kommune fortsat var blandt de kommuner i Nordsjælland, der havde haft en markant jobvækst de foregående år. Ifølge kommunens egne oplysninger havde kommunen fra 2023 til 2025 en jobtilvækst på 3,5 procent, svarende til 792 personer, hvilket placerede kommunen i front i Nordsjælland målt på jobskabelse.[1] Denne udvikling udgjorde et centralt bagtæppe for de erhvervspolitiske drøftelser og prioriteringer i maj.

Samtidig arbejdede de politiske udvalg videre med de økonomiske og strukturelle rammer for beskæftigelsesindsatsen, herunder håndtering af statsligt betingede besparelser på området. I referaterne fra Beskæftigelse, Erhverv og Unge fremgik det, at kommunen stod over for reduktioner i udgiftsniveauet på flere år, hvilket havde direkte betydning for tilrettelæggelsen af indsatser over for ledige og virksomheder.[3]

På planområdet blev der i maj 2026 rapporteret om fortsat stor interesse for udvikling i kommunen. Plan, Erhverv og Klima-administrationen orienterede det politiske udvalg om status på arbejdet med lokalplaner og om henvendelser fra investorer og byudviklere, hvilket understregede, at udviklingspresset i kommunen stadig var betydeligt.[5] For erhvervslivet betød det, at rammerne for nye byggerier, erhvervsområder og byomdannelse fortsat var i bevægelse.

Derudover blev der arbejdet videre med forberedelsen af en ny erhvervskonference, som skulle finde sted senere i 2026. Planerne for konferencen blev i foråret drøftet i Beskæftigelse, Erhverv og Unge-udvalget og omtalt i lokale medier som et redskab til at styrke dialogen mellem kommune, virksomheder og øvrige erhvervsaktører.[6] Det gav i maj et klart signal om, at kommunen ønskede en mere samlet drøftelse af fremtidige prioriteringer for vækst og udvikling.

Jobvækst og arbejdsmarked

Den dokumenterede jobvækst på 3,5 procent fra 2023 til 2025, svarende til 792 flere job, havde i maj 2026 fortsat stor betydning for forståelsen af arbejdsmarkedet i Frederikssund Kommune.[1] Kommunen fremhævede i sin omtale, at denne udvikling placerede Frederikssund i toppen blandt nordsjællandske kommuner, hvilket gjorde området mere attraktivt for både nuværende og potentielle virksomheder. Jobvæksten gav samtidig et bedre afsæt for at fastholde borgere i kommunen og tiltrække nye medarbejdere til lokale arbejdspladser.

Udviklingen betød også, at virksomhederne i stigende grad efterspurgte kvalificeret arbejdskraft. I den sammenhæng spillede både den kommunale beskæftigelsesindsats og samarbejdet med erhvervsorganisationer en central rolle. Frederikssund Kommune arbejdede med at understøtte både nyansættelser og opkvalificering, blandt andet gennem lokale dialogfora mellem jobcenter, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Jobvæksten blev i kommunens formidling koblet til et behov for fortsat fokus på kompetencer og rekruttering på tværs af brancher.[1]

I de politiske drøftelser om beskæftigelse i 2026 indgik samtidig statsligt betingede besparelser på området, som også havde betydning i maj. I et notat til Beskæftigelse, Erhverv og Unge blev det anslået, at besparelsen for Frederikssund Kommune udgjorde 6,9 mio. kr. i 2026, stigende til 17,6 mio. kr. i 2029.[3] Disse tal illustrerede, at kommunen skulle finde nye måder at tilrettelægge indsatser på, hvis den stærke jobudvikling skulle fastholdes, samtidig med at udgifterne blev reduceret.

For virksomhederne betød kombinationen af jobvækst og besparelser, at der i højere grad blev lagt vægt på målrettede og effektive tilbud fra jobcentret, fx omkring rekruttering, virksomhedspraktik og opkvalificering. De økonomiske rammer gjorde det nødvendigt at prioritere indsatser med den tydeligste effekt på varig beskæftigelse. Set fra erhvervslivets side var det væsentligt, at kommunen kunne fastholde et serviceniveau, der understøttede vækst, på trods af de varslede reduktioner.

Politiske beslutninger om beskæftigelse og erhverv

I marts 2026, som stadig dannede grundlag for arbejdet i maj, traf udvalget Beskæftigelse, Erhverv og Unge beslutninger og drøftede oplæg, der havde direkte konsekvenser for erhvervslivet og arbejdsmarkedspolitikken i Frederikssund Kommune.[3] Referatet fra mødet viste, at kommunen skulle håndtere en flerårig reduktion i beskæftigelsesudgifterne, hvilket påvirkede planlægningen af både myndighedsopgaver og virksomhedsrettede tilbud. I maj fungerede disse beslutninger som ramme for den konkrete implementering i administration og jobcenter.

De varslede besparelser indebar, at der blev set kritisk på organisering og prioritering af indsatser. For virksomhederne var det særligt relevant, hvordan kommunen ville håndtere kontakten til lokale arbejdsgivere og understøtte rekruttering. Frederikssund Kommune havde i de forudgående år arbejdet med en mere virksomhedsrettet indsats, og spørgsmålet i 2026 var, hvordan dette fokus kunne fastholdes under strammere økonomiske vilkår.[3] I maj betød det blandt andet, at dialogen mellem forvaltning og erhvervsliv fik større vægt.

På udvalgets dagsordener indgik desuden temaer om unge, uddannelse og overgang til arbejdsmarkedet, hvilket havde betydning for virksomhedernes fremtidige rekrutteringsgrundlag.[3] Kommunens arbejde med ungeindsatserne var med til at sikre, at lokale virksomheder kunne få adgang til lærlinge, praktikanter og nyuddannede med tilknytning til området. I maj 2026 var denne kobling mellem uddannelsespolitik og erhvervspolitik en vigtig del af udvalgets samlede arbejdsfelt.

Lokalt gav de politiske drøftelser anledning til forventninger om, at Frederikssund Kommune i resten af 2026 ville skulle balancere mellem på den ene side budgetkrav og på den anden side ønsket om at understøtte væksten hos de virksomheder, der havde skabt jobfremgangen de foregående år. For erhvervslivet var det væsentligt, at kommunen løbende kommunikerede om ændringer i service, sagsbehandling og de tilbud, der var rettet mod virksomheder og medarbejdere.

Plan, udvikling og lokalplaner

Planområdet spillede i maj 2026 en central rolle for de konkrete rammer omkring erhvervsudviklingen. I Plan- og Udviklingsudvalget blev der på mødet 5. maj orienteret om status på arbejdet med lokalplaner, og administrationen beskrev, at Plan, Erhverv og Klima fortsat oplevede interesse for udvikling i kommunen.[5] Det omfattede blandt andet henvendelser om nye projekter og omdannelse af eksisterende områder, hvilket havde direkte betydning for, hvor og hvordan virksomheder kunne etablere sig eller udvide aktiviteterne.

I orienteringen til udvalget blev der lagt vægt på, at den samlede mængde af planopgaver var betydelig, og at der var behov for prioritering mellem projekter.[5] For erhvervslivet betød det, at tempoet i udarbejdelse og behandling af lokalplaner kunne få konkret indflydelse på tidshorisonten for nye investeringer. Særligt projektudviklere, håndværksvirksomheder og bygge- og anlægsaktører havde interesse i, at der var klarhed om planprocesserne.

Frederikssund Kommunes fortsatte udviklingsinteresse afspejlede sig også i den løbende dialog med grundejere og potentielle investorer. Ifølge referatet arbejdede administrationen med en række planer, der både vedrørte byudvikling og erhvervsområder, og som skulle understøtte kommunens langsigtede vækstmuligheder.[5] Dette arbejde havde i maj betydning for den praktiske tilgang til blandt andet infrastruktur, placering af nye erhvervsenheder og sammenhængen til boligudbygning.

For virksomheder, der allerede var etableret i kommunen, var det relevant, at lokalplanlægningen tog højde for tilgængelighed, logistik og miljøforhold. Planarbejdet i 2026 skabte derfor også rammerne for fremtidige investeringer i eksempelvis lagerfaciliteter, produktion eller serviceerhverv. I maj var det tydeligt, at sammenhængen mellem plan, erhverv og klima blev behandlet under ét, hvilket styrkede muligheden for at tænke erhvervsudvikling sammen med bæredygtighed og bykvalitet.[5]

Lokale erhvervsinitiativer og samarbejde

Det lokale erhvervssamarbejde havde i maj 2026 en markant rolle i Frederikssund Kommune. Erhvervsforeningen Frederikssund Erhverv beskrev sig som en central aktør i arbejdet med at understøtte det lokale erhvervsliv med fokus på bæredygtig vækst og udvikling for virksomheder og andre aktører i Fjordlandet.[4] Foreningen fungerede som bindeled mellem virksomheder, kommunen og andre samarbejdspartnere og arbejdede med rådgivning, netværk og udviklingsaktiviteter.

Frederikssund Erhverv lagde vægt på, at udviklingen skulle være både lokal og bæredygtig, hvilket i praksis betød støtte til virksomheder i forhold til grøn omstilling, forretningsudvikling og adgang til relevante netværk.[4] I maj 2026 havde denne tilgang betydning for de virksomheder, der ønskede at tilpasse sig nye krav til blandt andet energi, ressourceforbrug og dokumentation. Foreningen bidrog samtidig til at synliggøre lokale cases og skabe kontakt til eksterne forløb og programmer.

Kommunens og erhvervsforeningens roller supplerede hinanden, idet Frederikssund Kommune havde ansvaret for de overordnede rammer, mens Frederikssund Erhverv arbejdede tættere på den enkelte virksomhed. I maj var samarbejdet med til at sikre, at virksomhederne havde et sted at henvende sig med konkrete spørgsmål om vækst, etablering eller omstilling, samtidig med at kommunen kunne bruge erhvervsforeningens input i den politiske og administrative udvikling af erhvervspolitikken.[1][4]

Lokalt blev der også arbejdet med partnerskaber, hvor virksomheder indgik i dialog med både uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører om temaer som rekruttering, praktikpladser og efteruddannelse. Selvom de enkelte initiativer varierede, var fællesnævneren i maj 2026 et fokus på at understøtte den jobvækst og det investeringsniveau, som kommunen havde oplevet i de foregående år.[1] Denne tilgang gav erhvervslivet en bredere platform for samarbejde om fælles udfordringer.

Erhvervskonference og strategiske pejlemærker

I maj 2026 var planlægningen af en ny erhvervskonference et centralt emne i den lokale erhvervsdebat. Ifølge lokale medier arbejdede Frederikssund Kommune på at gennemføre en erhvervskonference i 2026, og planerne var blevet drøftet i Beskæftigelse, Erhverv og Unge-udvalget tidligere på året.[6] Konferencen var tænkt som et samlet forum, hvor virksomheder, politikere og organisationer kunne diskutere den fremtidige udvikling og de strategiske prioriteter i kommunen.

Formålet med konferencen var ifølge omtalen at styrke dialogen mellem kommunen og erhvervslivet og at samle input til den videre erhvervspolitiske indsats.[6] I maj 2026 betød det, at mange aktører allerede var opmærksomme på, at der ville komme en mulighed for at drøfte både praktiske udfordringer og mere langsigtede temaer som grøn omstilling, arbejdskraft og digitalisering. For virksomhederne gav det et perspektiv på, hvordan deres erfaringer og behov kunne bringes ind i den politiske beslutningsproces.

De strategiske pejlemærker for kommunens udvikling blev parallelt diskuteret i det lokale politiske landskab. I det socialdemokratiske arbejdsprogram for 2026-2030 blev der lagt vægt på, at Frederikssund Kommune skulle være et attraktivt sted at bo og leve for alle aldersgrupper, samtidig med at kommunen skulle udvikles som et område med gode muligheder for beskæftigelse og erhverv.[7] Denne politiske ramme havde indirekte betydning for erhvervslivet, fordi den satte fokus på sammenhængen mellem byudvikling, service og arbejdspladser.

I lyset af jobvæksten og den høje udviklingsaktivitet var erhvervskonferencen og de politiske arbejdsprogrammer med til at pege på, at de kommende år ville kræve prioriteringer mellem forskellige typer af investeringer og indsatser. I maj 2026 var den konkrete betydning for virksomhederne, at kommunen signalerede en vilje til at lytte til erhvervslivets erfaringer og input, samtidig med at de overordnede strategier blev formuleret.

Periode Jobvækst i Frederikssund Kommune Bemærkning
2023-2025 +3,5 % (792 job) Placerede kommunen i front blandt nordsjællandske kommuner målt på jobtilvækst.[1]

Kompetencer, arbejdskraft og opkvalificering

I diskussionen om Frederikssund Kommunes erhvervsudvikling i maj 2026 spillede tilgængelig arbejdskraft og kompetenceudvikling en væsentlig rolle. Selvom mange initiativer blev organiseret nationalt eller regionalt, havde de en direkte lokal effekt. Et eksempel var Den Kommunale Kompetencefond, som gav støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse for ansatte i kommunerne, hvor fonden typisk kunne dække op til 80 procent af udgifterne, mens arbejdspladsen skulle finansiere resten.[2] For virksomheder med kommunale samarbejder og opgaver betød dette, at medarbejdere i den offentlige sektor kunne styrke deres kompetencer i arbejdet med borgere og virksomheder.

For det private erhvervsliv i Frederikssund Kommune var koblingen til kompetenceudvikling vigtig i forhold til at kunne rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Mange lokale virksomheder var afhængige af et velfungerende samspil med kommunale medarbejdere inden for fx planlægning, byggesagsbehandling, beskæftigelse og erhvervsservice. Når disse medarbejdere fik mulighed for opkvalificering, kunne det bidrage til mere smidige processer og en mere effektiv dialog med erhvervslivet.[2]

I lokalpolitikken blev temaet om kompetencer og arbejdsstyrke også behandlet gennem fokus på unge og uddannelse i Beskæftigelse, Erhverv og Unge-udvalget.[3] Indsatser for at få flere unge igennem uddannelse og videre i job havde direkte betydning for virksomhederne, da de sikrede en fremtidig tilgang af medarbejdere med relevante kvalifikationer. I maj 2026 var det derfor tydeligt, at arbejdet med kompetencer ikke kun handlede om nuværende medarbejdere, men også om at sikre et bæredygtigt rekrutteringsgrundlag på længere sigt.

Samlet set betød disse indsatser og ordninger, at Frederikssund Kommune i maj 2026 havde fokus på at understøtte en arbejdsstyrke, der kunne matche den dokumenterede jobvækst og den fortsatte efterspørgsel i erhvervslivet. Det gav virksomhederne et bedre afsæt for at investere i nye aktiviteter, vel vidende at der blev arbejdet på at styrke både de kommunale og de private kompetencer, som var nødvendige for at håndtere vækst og udvikling.

  • Jobvæksten fra 2023 til 2025 placerede Frederikssund blandt de førende nordsjællandske kommuner målt på nye job.[1]
  • Beskæftigelsesområdet stod over for flerårige besparelser, som påvirkede servicen til virksomheder og ledige.[3]
  • Plan, Erhverv og Klima oplevede fortsat høj interesse for udviklingsprojekter og lokalplaner.[5]
  • Frederikssund Erhverv arbejdede for bæredygtig, lokal vækst i tæt samspil med kommunen.[4]
  • En planlagt erhvervskonference i 2026 skulle styrke dialogen om fremtidens erhvervspolitik.[6]

Kilder

Lignende indlæg